Endagstur til Mønsted Kalkgruber

3 timer i Mønsted Kalkgruber og Dollerup Bakker 

DATO: 29. august 2020.                  

Tilmelding: senest 14. august 2020

Kun: 479,-  kr. per person.

Vi kører til Mønsted Kalkgruber hvor en guide vil fortælle om stedet og de lange gange dybt nede i jorden.  

Kom ned i de 60 km lange gange under jorden

Nede i dybet venter jer en helt unik oplevelse for både børn og voksne. Riv nogle timer ud af kalenderen og tag på en opdagelsesrejse med flagermus, grubeost og vilde historier. Temperaturen er 8° C året rundt, så husk varmt tøj – også selvom solen skinner udenfor. Er I sultne efter mere, så besøg Kalkværket

Der er underjordiske søer, små snoede gange og store haller/huller i minen. Vores guide vil fortælle lidt om minen og dens drift.

Temperaturen i minen er godt 8 grader, så det er en god ide at have varmt tøj med.

På vejen hjem holder vi ind ved Dollerup Bakker hvor man kan gå en tur i de smukke omgivelser og købe sig en forfriskning inden turen går videre mod Fyn

Tag en madpakke med eller køb den på cafeen på stedet