Endagstur til Stevnsfortet og Panzer Museum East

En dag i den kolde krig med guide på Stevnsfortet 

Vi besøger Koldkrigsmuseum Stevnsfortet og PanzerMuseum East

Dato: d. 18. august 2020. 

Tilmelding: senest 3. august 2020.

Pris: 499,- kr. per person.

 

Tag med tilbage til den kolde krig med en tur til Stevnsfortet og kom med ned i de kolde gange. Vores guide vil fortælle om hverdagen i de lange gange gravet ud i kalken.

Under Den Kolde Krig var Stevnsfortet en brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Halvøen Stevns ville ligge i allerforreste frontlinje, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Derfor byggede man Stevnsfort, og i 40 år var man her døgnet rundt klar til krig.

Her kan madpakken nydes og herefter vil der være tid på egen hånd til opleve stedet.

På vejen hjem besøger vi PanzerMuseum East hvor man kan se den største private samling af militærkøretøjer/pansermuseum fra den østlige side af den kolde krig.

Her kan I se kampvogne og lastbiler og en flyvemaskine og meget mere fra den kolde krig. Gå på egen hånd rundt og oplev materialet de havde under den kolde krig.